Nærmeste filial i forhold til nuværende position: Ikke muligt at finde

Truck Race sæsonafslutning 2016: Reinert Racing Team kører sig til topplaceringer med EUROPART

02.11.2016

FIA Truck Racing Championship sæsonen har nået sin afslutning den 7. til 9. oktober på den legendariske Bugatti Circuit bane  i Le Mans, Frankrig. Team Reinert Racing, der er støttet af EUROPART, kunne her fejre to sejre ved Steffi Halm, en andenplads til René Reinert og ialt seks podieplaceringer i den mest succesfulde racerløbsweekend i denne sæson. Takket være disse resultater kunne teamchef René Reinert afslutte sæsonen på tredjepladsen i den samlede stilling. Steffi Halm kom tæt bagefter på en fjerdeplads. Jochen Hahn sikrede sig den samlede sejr og blev for fjerde gang europamester. I holdpoint vandt René Reinert sammen med Jochen Hahn titlen for Reinert Adventure. Steffi Halm delte her tredjepladsen sammen med WOW! WomenOnWheels holdkammeraten Ellen Lohr.

René Reinert gav i slutningen af sæsonen udtryk for at være yderst tilfreds med sin placering i den samlede stilling. „Jeg havde ikke regnet med dette superresultat i begyndelsen af sæsonen, fordi både Steffi og jeg hver især var ude af stand til at deltage i 4 løb på en hel race weekend. At vi alligevel kunne få tredje- og fjerdepladsen vidner om vores konsekvent gode præstation og vores bilers høje pålidelighed. Sidst men ikke mindst skyldes det også EUROPART delene, som vi for første gang har anvendt i denne sæson, og som overbeviste os fra starten.“ 

Også Steffi Halm, der vandt to gange på Le Mans, er glad for den gode placering: „Desværre var jeg et par gange i løbet af sæsonen uheldig og udgik eller mistede gode placeringer på grund af trængsel. Men at kunne slutte sæsonen på fjerdepladsen lige efter min chef er dog en stor succes, som jeg kan være stolt af.“ 

EUROPART CEO Pierre Fleck glæder sig sammen med det succesfulde hold: „På vegne af hele EUROPART holdet vil jeg gerne lykønske René Reinert og Steffi Halm med det fremragende resultat i Truck Race sæsonen 2016. Vi er især stolte over, at reservedelene fra EUROPART gennem hele sæsonen har fungeret så pålideligt og suverænt i racing trucks fra Reinert Racing og således har bidraget til de to racerkøreres succes. For EUROPART er denne succes endnu et bevis på den høje produktkvalitet af EUROPARTs eget mærke.“ „Europamesterskabet i Truck Race med løb i hele Europa passer nøjagtigt til vores europæiske orientering. Gennem vores engagement i trucksporten kan vi dele begejstringen for det, vi leverer, med vores kunder og et stort publikum i hele Europa.“ understreger Pierre Fleck videre.

Produktsortimentet i EUROPARTs eget mærke omfatter indtil udgangen af året mere end 7.000 dele. Ud over forbrugsmaterialer og værkstedsvarer såsom kemiske produkter, olier og værktøjer har kunderne adgang til dele inden for aksler og bremser, affjedring, motortilbehør, belysning og el samt et bredt udvalg inden for udstyr og tilbehør. „Med produkter af eget mærke tilbyder EUROPART sine kunder et godt alternativ til originale mærkevarer uden at ofre noget på kvaliteten“, forklarer Pierre Fleck. „Dermed hjælper vi vores kunder med at reducere omkostningerne til vedligeholdelse og reparation og således med at minimere de samlede omkostninger ved ejerskab (TCO).“

Alle produkter i EUROPARTs eget mærke kontrolleres gennem interne revisioner samt af uafhængige organisationer efter høje tyske kvalitetsstandarder. Hvor godt kvaliteten klarer sig i dagligdagen kommer til udtryk ikke blot gennem den pålidelige indsats under truck racing men også gennem det lave antal reklamationer i forbindelse med produkter af eget mærke. Pierre Fleck forklarer: „Antallet af dele, der i det samlede salg reklameres over, ligger i øjeblikket på 0,019 procent. Vi ligger således på samme kvalitetsniveau som producenterne af originale mærker.“

 
Samlet placering for Reinert Racing Team
(Pladserne 1-4 af ialt 23 pladser)

1.    plads : Jochen Hahn (462 point)
2.    plads : Adam Lacko (407 point)
3.    plads : René Reinert (260 point)
4.    plads : Steffi Halm (239 point)

Holdplacering
(Pladserne 1-3 af ialt 5 pladser)
1.    plads : Team Reinert Adventure (Hahn/Reinert) (735 point)
2.    plads: Buggyra Racing 1969 (Lacko/Forman) (550 point)
3.    plads: WOW! Women On Wheels (Lohr/Halm) (403 point

Truck Race, ending of the season 2016, 01
Truck Race, ending of the season 2016, 02
Truck Race, ending of the season 2016, 03
Truck Race, ending of the season 2016, 04
Truck Race, ending of the season 2016, 05
Truck Race, ending of the season 2016, 06
Tilbage til oversigten pressemeddelelser

Pressekontakt

EUROPART Holding GmbH
Daniel Zinn
Martinstr. 13
58135 Hagen, Tyskland

Billeddatabase

I området Pressebilleder stiller vi billeder til rådighed i print- og webkvalitet.

Læs mere
Facebook
Linkedin
Ved at vælge "Acceptere alle cookies" tillader du at, vi bruger cookies og dermed sætte os i stand til at designe vores websteder og deres funktionaliteter ideelt til dig. Du kan også frit vælge, hvilke cookies og behandling du vil tillade. I et sådant tilfælde skal du bekræfte dit valg med knappen "Enig". Hvis du fortsætter med at bruge vores side, acceptere du brugen af cookies. For mere information, se venligst vores side om "Privatlivspolitik". Der kan du se, hvilken data vi bruger til hvilken formål. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke på vores websted
Data beskyttelse
Acceptere valgte cookies Acceptere alle cookies