Nærmeste filial i forhold til nuværende position: Ikke muligt at finde

Nyt trailerkatalog fra EUROPART

Hagen, 04.09.2017

Flere dele, ekstra rådgivning og en mere overskuelig brugervejledning: EUROPART præsenterer trailerkataloget i en ny, opdateret og udvidet udgave. På 944 sider præsenterer Europas største forhandler af dele til erhvervskøretøjer og værkstedsudstyr flere end 6.000 reservedele, tilbehørsdele samt materialer og værktøj til vedligeholdelse og reparation af anhængere og sættevogne.
Med en overskuelig opdeling i 10 produktgrupper vises der reservedele til aksel og undervogn såvel som trykluftkomponenter, dele til chassiset, påmonteringsdele, reservedele til opbygningen, belysning og elektriske systemer samt dele til anhængere til personbiler og varevogne. Lastsikringsmidler og værkstedsudstyr runder sortimentet i EUROPARTS nye trailerkatalog af.
Udvidet sortiment
I den nye udgave af dette omfattende opslagsværk har EUROPART givet områderne trykluft, akseltilbehør og belysning større plads end tidligere. Derudover kan man for første gang også finde reservedele til køleaggregater i EUROPARTs trailerkatalog. Nye tilføjelser er også kapitlerne om værkstedsudstyr samt reservedele til lette anhængere i personbils- og varevognssegmentet. De overskueligt strukturerede kapitler suppleres af nyttig information om de enkelte varegrupper samt af talrige eksperttips til det daglige arbejde på værkstedet.
I trailerkataloget lægges der særlig vægt på produktgruppen traileraksler. Her finder man reservedele til de gængse aksler fra alle førende producenter såsom BPW, SAF, ROR/Meritor, Gigant, Jost, Valx og Schmitz Cargobull. Der tilbydes ikke blot dele til aktuelle modeller, men også til ældre akselmodeller. Emnet trykluftsystem har fået sit eget kapitel: Her finder læseren udover standard- og specialreservedele også en nyttig oversigt over de vigtigste egenskaber og særlige kendetegn ved trykluftsystemerne fra Wabco, Knorr og Haldex. EUROPART-sortimentet omfatter derudover også ABC-indstikssystemet fra Raufoss. Dette plastsystem er ikke blot lettere end metalkomponenter; forbindelserne har desuden en hørbar kontrol af, at de er gået i hak, og letter dermed den pålidelige og tryktætte montering af trykluftledningerne.
Da området belysning har stor betydning for det daglige arbejde på værkstedet, er kapitlet "Belysning og elektriske systemer" særligt omfattende. EUROPART lægger her særlig vægt på belysnings- og kabelføringssystemet EasyConn fra Hella samt lygtesystemerne fra Aspöck. Hella EasyConn er et modulopbygget kabelførings- og belysningssystem uden fordelerboks, som både kan kombineres med lygter med traditionelle pærer og med LED-teknik. Både fra Hella og fra belysningsspecialisten Aspöck oplister EUROPARTs katalog diverse lygtemodeller til hækbelysning samt til sidemarkering og konturmarkering.
For første gang omfatter EUROPARTs trailerkatalog et supplerende kapitel med titlen "Værkstedsudstyr". Udover standard- og specialværktøj til reparation og vedligeholdelse af trailere er der her angivet varer inden for fastgøringsteknik – såsom skruer og nitter – samt til arbejdsbeskyttelse og værkstedsudrustning.
EUROPART Premium Parts
Ligesom til lastbils- og bussegmentet tilbyder EUROPART også mange dele til trailere som EUROPART Premium Parts – som er et prisbilligt alternativ til reservedelene fra originalmærkeproducenterne. Det omfatter især sliddele og forbrugsmaterialer, såsom bremseskiver og -belægninger eller justeringsanordninger. Hele EUROPART Premium Parts-sortimentet er især kendetegnet ved en høj kvalitet og et godt pris-/ydelsesforhold. EUROPART garanterer via kontinuerlige kontroller, også i den løbende produktionsproces, en ensartet høj kvalitet af produkterne.

EUROPART Trailer Catalogue
Tilbage til oversigten pressemeddelelser

Pressekontakt

EUROPART Holding GmbH
Daniel Zinn
Martinstr. 13
58135 Hagen, Tyskland

Billeddatabase

I området Pressebilleder stiller vi billeder til rådighed i print- og webkvalitet.

Læs mere
Facebook
Linkedin
Ved at vælge "Acceptere alle cookies" tillader du at, vi bruger cookies og dermed sætte os i stand til at designe vores websteder og deres funktionaliteter ideelt til dig. Du kan også frit vælge, hvilke cookies og behandling du vil tillade. I et sådant tilfælde skal du bekræfte dit valg med knappen "Enig". Hvis du fortsætter med at bruge vores side, acceptere du brugen af cookies. For mere information, se venligst vores side om "Privatlivspolitik". Der kan du se, hvilken data vi bruger til hvilken formål. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke på vores websted
Data beskyttelse
Acceptere valgte cookies Acceptere alle cookies